Udrykning til Stibjerg skydebane ved Oksbøl
Kompagniet deltog i det nye uddannelsessamarbejdes udrykning til Oksbøls skydeterræn. Der var indbudt folk fra HVK ODD, HVK ODH, POHVK ODD, HVE 240, HVK BOG, HISKVK og HVK NYB. Dette skulle betyde at vi kunne komme rigtig mange af sted og lære hinanden bedre at kende.
Det hele startede allerede om fredagen hvor forkommandoen tog af sted, for at gøre klar til at skytterne kunne starte skydning lørdag kl. 9.00. Skytterne tog fra Distriktet ca. kl. 7 og var i Oksbøl et par timer sener. Alt gik fint og skydningen blev startet op efter planen.
De første skydninger der blev gennemført var indskydning og opbevaringsskydning. Folk blev hurtigt sendt videre til f.eks. Nærkampsskydning (CQB-skydning). Der var også handlebane med FX-ammunition. Det var rigtig godt at prøve at se om man kunne ramme et levende mål. De var også mange der fik skudt K-skydninger, det var K7 og K8 der blev gennemført. Kl. 17 var skydetilladelsen slut og vi gik derfor i gang med oprydning og hyggeligt sammen vær. Kl. 18 blev der serveret aftensmad som bestod af grillmad. Der var højt humør og masser af mad til de fremmødte, da der desværre var kommet afbud fra nogle i sidste øjeblik.
Dem som ikke nåede med i denne omgang gik bestemt glip af en god skydelejer, jeg håber derfor at de får mulighed for at deltage næste gang Uddannelsessamarbejdet skal på udrykning igen.
Efter aftensmaden var der endnu mere hygge i det fri omkring skydebanen. Til sidst blev vi kørt ind til Oksbøllejeren hvor der skulle være overnatning. Her blev vi hurtigt indkvarteret og der blev gjort klar til natten. Det var ikke alle det gik til ro, men derimod fortsatte ud på de små timer med at snakke og hygge.
Søndag morgen var alle klar også den der ikke havde sovet så meget. Vi fik morgenmad og herefter fortsatte skydeuddannelsen.
Ca. kl. 13.00 var uddannelsen slut og der blev ryddet op og og spist middagsmad. Herefter kunne der så forskydningen til bage til Odense. Forsvarets Danilog stod for dette og transporterede alle sikkert til Odense hvor der blev sagt tak for denne gang og folk drog hjemmad for at bruge resten af weekenden sammen med familie eller venner.
Håber på endnu en god udrykning næstegang, vi ses.
Vh Dan Smidstrup ROF HVK ODH
Udrykning til Stibjerg skydebane ved Oksbøl
Af PL/ROF Dan Smidstrup

Kompagniet deltog i det nye uddannelsessamarbejdes udrykning til Oksbøls skydeterræn.
Der var indbudt folk fra HVK ODD, HVK ODH, POHVK ODD, HVE 240, HVK BOG, HISKVK og HVK NYB. Dette skulle betyde at vi kunne komme rigtig mange af sted og lære hinanden bedre at kende.
Det hele startede allerede om fredagen hvor forkommandoen tog af sted, for at gøre klar til at skytterne kunne starte skydning lørdag kl. 9.00. Skytterne tog fra Distriktet ca. kl. 7 og var i Oksbøl et par timer sener. Alt gik fint og skydningen blev startet op efter planen.
De første skydninger der blev gennemført var indskydning og opbevaringsskydning. Folk blev hurtigt sendt videre til f.eks. Nærkampsskydning (CQB-skydning). Der var også handlebane med FX-ammunition. Det var rigtig godt at prøve at se om man kunne ramme et levende mål. De var også mange der fik skudt K-skydninger, det var K7 og K8 der blev gennemført. Kl. 17 var skydetilladelsen slut og vi gik derfor i gang med oprydning og hyggeligt sammen vær. Kl. 18 blev der serveret aftensmad som bestod af grillmad. Der var højt humør og masser af mad til de fremmødte, da der desværre var kommet afbud fra nogle i sidste øjeblik.
Dem som ikke nåede med i denne omgang gik bestemt glip af en god skydelejer, jeg håber derfor at de får mulighed for at deltage næste gang Uddannelsessamarbejdet skal på udrykning igen.
Efter aftensmaden var der endnu mere hygge i det fri omkring skydebanen. Til sidst blev vi kørt ind til Oksbøllejeren hvor der skulle være overnatning. Her blev vi hurtigt indkvarteret og der blev gjort klar til natten. Det var ikke alle det gik til ro, men derimod fortsatte ud på de små timer med at snakke og hygge.
Søndag morgen var alle klar også den der ikke havde sovet så meget. Vi fik morgenmad og herefter fortsatte skydeuddannelsen.
Ca. kl. 13.00 var uddannelsen slut og der blev ryddet op og og spist middagsmad. Herefter kunne der så forskydningen til bage til Odense. Forsvarets Danilog stod for dette og transporterede alle sikkert til Odense hvor der blev sagt tak for denne gang og folk drog hjemmad for at bruge resten af weekenden sammen med familie eller venner.
Håber på endnu en god udrykning næstegang, vi ses.

Senest opdateret (Søndag, 16. oktober 2011 20:22)

 
PDF
DISØV – Den uforglemmelige infiltrering.
Af Simon I. Balout MG KMP ODH , 01 OKT 11
Distriktet afholdt d. 16/9 deres distriktsøvelse "Sort Lindorm". Kompagniet deltog i øvelsen og fik der sig en god oplevelse.
Hvorfor denne øvelse:
Vi bliver kun bedre, sejere, improviserende og hårdføre. Man omtaler tit HJV, som en flok weekend krigere. Det er vi også, men med stil! Husk at kagebordet kun er til de sårede og tude kiksene til taberne.
Dette kammeratskab ser man ikke i den lokale håndbold klub, alle har sin rolle og personlige træk i disse øvelser. Moment styrke øvelserne er baseret på en improvisation, når man er ude i en situationen og der opstår noget, der ikke er forventet, hvordan kan man tackle den forvirring der opstår. Det fik jeg personligt lært da vi skulle prøve at snige os ind med en stige. Det gik ikke som planlagt, men idéen blev rost med står omhu af øvelsesdommerne.
I det vi prøvede, fik SG. lov til at træde ind og improviserer overfor sine soldater, samt være den beslutsomme leder. Jeg så ikke andet end den gode og glade SG med et smil om læben da vi forsøgte uden held, for det var sjovt.
Det er noget vi skal huske:
I KDO/BEV DEL skal vi, have det sjovt og vi skal lære noget!
Men… Vi skal ikke have det så sjovt, at vi ikke lære noget!
Og… Vi skal lære så meget, at vi ikke har det sjovt!
Jeg tør ikke at modstride disse ord, for de passer. Jeg lærte noget helt personligt, mine kammerater trådte ind for mig i det jeg gik kold. Jeg var frisk og klar da vi skulle ud på en ny opgave, uanset hvilken type af indtrængning det var. Jeg blev våd af sved, fik myggestik, blev presset, følte smerte og fik blod på tanden. Jeg kunne ikke have det bedre.
Man kan ofte kun basere sin oplevelse på personlige grundlag, det er en trist faktor, der ofte spiller ind pga. man ikke kan være med hele tiden. Noget skal man huske, man har altid de andre til at kunne fortælle en historien fra en anden synsvinkel.
Inden vi begyndte:
Inden krigsgenet blev sat i gang, startede vi med flæskesteg, brune sovs og dejlige danske kartofler med ekstra sovs, der kun kan beskrives formidabelt og gastronomisk. Mange tak Chef J
Desserten var udsøgt i form af is, blandet med jordbær, brownie eller standard vanilje.
Under øvelsen:
Jeg vil pointere at folk var trætte ved slutningen af øvelsen og jeg fik et kort rids om hvordan øvelsens dagsorden var sat op, følgende skal jeg minde folk om at de ikke nødvendigvis er i korrekt rækkefølge, men i var der selv og jeg håber at alle kan huske øvelsen i sin bedste minder:
1.       1. Gr. blev sendt af sted for at detaljere angrebet, hvor så de endte med at ligge og kunne klø fjenden bag ørene, næsten bogstavelig talt. Det kunne ikke misforstås, da vi alle ved at det ofte tages med humor når andre delinger ikke lige er så skarpe under bevogtningen. Flot klaret 1. Gr.
2.       2. Gr. Bliver sendt ud for at lave et mindre ild overfald, det lykkedes meget nøje og godt, men vi skulle have haft et bedre geografisk udgangspunkt, efterfølgende gik det som planlagt, vi vækkede fjenden og de kom ud af posen. Vi lå ved en lille høj og fik produceret noget messing. Fjenden havde muligvis ænset os og kendte til den position, hvor vi efterfølgende i det sidste angreb blev anerkendt.
3.       Chefen tog nogle friske soldater med for at få dem klar til FH. Jeg kender desværre ikke så meget til historien, men der var blod da soldaterne kom hjem. Den ene Christian lignede en der havde fået sig et gok i nøden med en mukkert på panden.
Vi fik af vide inden afgang til plan-snige at de har været momenter til FH, betryggende ved vi at FH er jo noget man skal kunne i HJV. Hvad er en rigtig soldat uden sin FH?
Jeg vil hurtigt pointere, det er rigtig godt og vide at vi har nogle ambitiøse mennesker i blandt os som kan deres liv-redende FH, som derfor kan lære fra sig, hvis der dukker nogle spørgsmål op.
4.       Jeg har været gået kold i et godt stykke tid, indtil jeg står op med friske øjne og kan se at rigtig mange er tæt på at dejse efter en hård nat og en hård formiddag, man kunne tænke sig at mange sprang morgen kaffen over. Sløringen var efterhånden også ved at have gjort sin pligt, men den friske forsyning af krudt og kugler var ikke noget vi skulle spekulere på, for vi havde 3 fantastiske forsyner, der forsynede hele vejen igennem.
De deltog jo også i sidste ildoverfald.
Planen var at vi skulle infiltrere fjenden, bag dens linjer og gå i gang med at skabe ravage, stress og uoverblik for dem. Desværre var de dygtige nok til og opdage os, men ingen siger man kan blive jæger på 15 min. Vi prøvede at indøve ind springet med stigen, det gik faktisk rigtig godt, vi fik færdiggjort vores fælles roller, men desværre lykkedes det os ikke. Man kunne sidde tilbage og tænke øv, men nej, det gjorde vi ikke, vi grinte og smilede samtidig med at vi tænke, det var sku sjovt at  prøve noget anderledes i ny og næ.
5.       Om eftermiddagen tog nogle momenter ud og skulle lege håndværkere med ekstra værktøj, det gik lidt spøjst til, som jeg fik fortalt historien.
Fjenden gjorde den amerikanske klassiker og pegede geværet lige i snotten på momenterne. Det eneste jeg kunne forestille mig ville være en gammel jyde der ville sige; Ja, goddaw, wi er komme’ for a’ fikse jeres barak. Jeg kan ikke huske, hvad de skulle ordne momenter.
Det var jo så snedigt gjort, at de skulle skjule våben i bilen og prøve at tage det med ind og umiddelbart infiltrere lejren på den måde. Fjenden havde så ikke kunne finde de våben, selvom de var meget tydelig, efter bekendtgørelsen fra en af de menige. Det lød også til at have været en meget voldsom kropsvisitering, det skal siges at de spillede fjenden meget godt og meget troværdigt, momenterne fik noget ud af øvelsen, samt en mærkværdig oplevelse.
6.       Om aftenen indledte vi en forberedelse til det store samlede ild-overfald, alle slørede sig, selv stigen var slørede inden vi tog af sted.
Mark, Simon, Rasmus og jeg skulle komme ind fra marken, som lå i den nordlige retning, vil jeg mene. Vi skulle bruge stigen til at komme over hegnet igen.
Om det var et helvede at få den slæbt op gennem grøften, mellem to marker og et læhegn. Spørg om der var myg! De bæster fik sig noget af et fest måltid da vi 4 unge stærke mænd prøvede og komme igennem læhegnet uset. Ja, det var et helvede, men et sjovt helvede.
Det var en udfordring, der kun kan beskrives, unaturlig nice. Nok om læhegn og myg, vi nåede frem og fik slæbt stigen med, Rasmus skal have den store ære af at slæbe den, derfor dedikere jeg det næste afsnit til ham.
Jeg var jo bagerst i rækken, men jeg prøvede og hjælpe, Rasmus var meget ivrig efter at gå efter de andre så hurtigt som muligt. Det kan jeg skam godt forstå, for man skal være beredt når angrebet bliver indledet. Jeg spørg så lige om vores opgave ansvarlige/føre har ur på, det vil jeg gå ud fra, han skal nok sige til, når vi skal til at løbe med stigen, selv i en grøft.
Det der fik os igennem det sumpede, klamme og ujævne terræn var nok vores vilje. Det der fik os til at handle, var sikkert nok modet, man skulle gerne kunne ville, for at handle.
Efter vi nåede frem til den aftalte destination, ventede vi på dét første skud. Vi ventede og ventede og ventede – BANG! Så var det bare om at slæbe sig hen over marken, ned på buffen og slæbe sig selv over marken, som sædvanligt forsvandt Simon midt i kampens vildeste hede. Jeg fortsatte med de andre.
Vi forsøgte at kravle over marken, men blev opdaget. Vi prøvede i stedet og kravle over hegnet samme sted, som tidligere på eftermiddagen.
Grunden til vi prøvede og komme fra marken, er pga. vores teori om at de ville flytte deres vagter op til de to andre fronter, hvor vores andre soldater kammerater lå.
Det gik heller ikke, der var så kun Mark, Rasmus og mig selv tilbage. Vi begyndte den mindre rejse gennem marken, over til samlingspunktet. Vi forsøgte men det lykkedes os ikke helt som vi ønskede.
Vi mødte en vagt og fik sludret lidt med ham inden vi skulle hentes og køres tilbage til Murehuset, det skal siges at vagten var tidligere værnepligtig, der kom bestemt en del gode soldater historier op lige for en kort stund J
Tilbage ved Murehuset:
Kl. er omkring 21:30 da vi ankommer tilbage til Murehuset, hvor chefen, DF og diverse personer kommer med smukke og dejlige indskydende kommentarer til øvelsen. DF har ret i, vi sludrer for meget på de ture frem og tilbage. Men det var da meget spændende at diskutere om andres holdninger i forhold til valget.
Jeg håber inderligt at alle har fået luftet deres meninger og holdninger i den periode, så vi ikke behøver at diskutere det yderligere.
Jeg meldte mig til og skrive denne her artikel på baggrund af at jeg skulle have et minde, om min tid sammen med jer og HJV. Et minde der ikke kun er bedre end værnepligten, men også hvordan jeg fik mig et rigt socialt liv udenfor mine tørre studier engang imellem. Jeg fik snakket med Marc H. om begrebet kultur, der gav mig en ny indsigt i mit spændende fag Interkulturel Kommunikation. Fantastisk var det og det kan KUN blive bedre. Glemte lige at nævne, vi omskolet i den nye feltration, tusinde tak Gitte.
Oprydningen:
Ja, så skulle det jo komme, oprydning… Behøver jeg at skrive mere? Jo! Alle hjalp til og vi fik det ordnet på ingen tid. Det var en god indsats, det er sjældent at sådan et kammeratskab er så godt og solidt.
Men husk!
Viljen til at ville – modet til at handle
Det er essensen i de fleste succeser i vore KMP.
.
DISØV – Den uforglemmelige infiltrering.
Af MG Simon I. Balout MG KMP ODH

Distriktet afholdt d. 16/9 deres distriktsøvelse "Sort Lindorm". Kompagniet deltog i øvelsen og fik sig der en god oplevelse.
Hvorfor denne øvelse:
Vi bliver kun bedre, sejere, improviserende og hårdføre. Man omtaler tit HJV, som en flok weekend krigere. Det er vi også, men med stil! Husk at kagebordet kun er til de sårede og tude kiksene til taberne.
Dette kammeratskab ser man ikke i den lokale håndbold klub, alle har sin rolle og personlige træk i disse øvelser. Moment styrke øvelserne er baseret på en improvisation, når man er ude i en situationen og der opstår noget, der ikke er forventet, hvordan kan man tackle den forvirring der opstår. Det fik jeg personligt lært da vi skulle prøve at snige os ind med en stige. Det gik ikke som planlagt, men idéen blev rost med står omhu af øvelsesdommerne.
I det vi prøvede, fik SG. lov til at træde ind og improviserer overfor sine soldater, samt være den beslutsomme leder. Jeg så ikke andet end den gode og glade SG med et smil om læben da vi forsøgte uden held, for det var sjovt.
Det er noget vi skal huske:
I KDO/BEV DEL skal vi, have det sjovt og vi skal lære noget!
Men… Vi skal ikke have det så sjovt, at vi ikke lære noget!
Og… Vi skal lære så meget, at vi ikke har det sjovt!
Jeg tør ikke at modstride disse ord, for de passer. Jeg lærte noget helt personligt, mine kammerater trådte ind for mig i det jeg gik kold. Jeg var frisk og klar da vi skulle ud på en ny opgave, uanset hvilken type af indtrængning det var. Jeg blev våd af sved, fik myggestik, blev presset, følte smerte og fik blod på tanden. Jeg kunne ikke have det bedre.
Man kan ofte kun basere sin oplevelse på personlige grundlag, det er en trist faktor, der ofte spiller ind pga. man ikke kan være med hele tiden. Noget skal man huske, man har altid de andre til at kunne fortælle en historien fra en anden synsvinkel.
Inden vi begyndte:
Inden krigsgenet blev sat i gang, startede vi med flæskesteg, brune sovs og dejlige danske kartofler med ekstra sovs, der kun kan beskrives formidabelt og gastronomisk. Mange tak Chef J
Desserten var udsøgt i form af is, blandet med jordbær, brownie eller standard vanilje.
Under øvelsen:
Jeg vil pointere at folk var trætte ved slutningen af øvelsen og jeg fik et kort rids om hvordan øvelsens dagsorden var sat op, følgende skal jeg minde folk om at de ikke nødvendigvis er i korrekt rækkefølge, men i var der selv og jeg håber at alle kan huske øvelsen i sin bedste minder:
1.       1. Gr. blev sendt af sted for at detaljere angrebet, hvor så de endte med at ligge og kunne klø fjenden bag ørene, næsten bogstavelig talt. Det kunne ikke misforstås, da vi alle ved at det ofte tages med humor når andre delinger ikke lige er så skarpe under bevogtningen. Flot klaret 1. Gr.
2.       2. Gr. Bliver sendt ud for at lave et mindre ild overfald, det lykkedes meget nøje og godt, men vi skulle have haft et bedre geografisk udgangspunkt, efterfølgende gik det som planlagt, vi vækkede fjenden og de kom ud af posen. Vi lå ved en lille høj og fik produceret noget messing. Fjenden havde muligvis ænset os og kendte til den position, hvor vi efterfølgende i det sidste angreb blev anerkendt.
3.       Chefen tog nogle friske soldater med for at få dem klar til FH. Jeg kender desværre ikke så meget til historien, men der var blod da soldaterne kom hjem. Den ene Christian lignede en der havde fået sig et gok i nøden med en mukkert på panden.
Vi fik af vide inden afgang til plan-snige at de har været momenter til FH, betryggende ved vi at FH er jo noget man skal kunne i HJV. Hvad er en rigtig soldat uden sin FH?
Jeg vil hurtigt pointere, det er rigtig godt og vide at vi har nogle ambitiøse mennesker i blandt os som kan deres liv-redende FH, som derfor kan lære fra sig, hvis der dukker nogle spørgsmål op.
4.       Jeg har været gået kold i et godt stykke tid, indtil jeg står op med friske øjne og kan se at rigtig mange er tæt på at dejse efter en hård nat og en hård formiddag, man kunne tænke sig at mange sprang morgen kaffen over. Sløringen var efterhånden også ved at have gjort sin pligt, men den friske forsyning af krudt og kugler var ikke noget vi skulle spekulere på, for vi havde 3 fantastiske forsyner, der forsynede hele vejen igennem.
De deltog jo også i sidste ildoverfald.
Planen var at vi skulle infiltrere fjenden, bag dens linjer og gå i gang med at skabe ravage, stress og uoverblik for dem. Desværre var de dygtige nok til og opdage os, men ingen siger man kan blive jæger på 15 min. Vi prøvede at indøve ind springet med stigen, det gik faktisk rigtig godt, vi fik færdiggjort vores fælles roller, men desværre lykkedes det os ikke. Man kunne sidde tilbage og tænke øv, men nej, det gjorde vi ikke, vi grinte og smilede samtidig med at vi tænke, det var sku sjovt at  prøve noget anderledes i ny og næ.
5.       Om eftermiddagen tog nogle momenter ud og skulle lege håndværkere med ekstra værktøj, det gik lidt spøjst til, som jeg fik fortalt historien.
Fjenden gjorde den amerikanske klassiker og pegede geværet lige i snotten på momenterne. Det eneste jeg kunne forestille mig ville være en gammel jyde der ville sige; Ja, goddaw, wi er komme’ for a’ fikse jeres barak. Jeg kan ikke huske, hvad de skulle ordne momenter.
Det var jo så snedigt gjort, at de skulle skjule våben i bilen og prøve at tage det med ind og umiddelbart infiltrere lejren på den måde. Fjenden havde så ikke kunne finde de våben, selvom de var meget tydelig, efter bekendtgørelsen fra en af de menige. Det lød også til at have været en meget voldsom kropsvisitering, det skal siges at de spillede fjenden meget godt og meget troværdigt, momenterne fik noget ud af øvelsen, samt en mærkværdig oplevelse.
6.       Om aftenen indledte vi en forberedelse til det store samlede ild-overfald, alle slørede sig, selv stigen var slørede inden vi tog af sted.
Mark, Simon, Rasmus og jeg skulle komme ind fra marken, som lå i den nordlige retning, vil jeg mene. Vi skulle bruge stigen til at komme over hegnet igen.
Om det var et helvede at få den slæbt op gennem grøften, mellem to marker og et læhegn. Spørg om der var myg! De bæster fik sig noget af et fest måltid da vi 4 unge stærke mænd prøvede og komme igennem læhegnet uset. Ja, det var et helvede, men et sjovt helvede.
Det var en udfordring, der kun kan beskrives, unaturlig nice. Nok om læhegn og myg, vi nåede frem og fik slæbt stigen med, Rasmus skal have den store ære af at slæbe den, derfor dedikere jeg det næste afsnit til ham.
Jeg var jo bagerst i rækken, men jeg prøvede og hjælpe, Rasmus var meget ivrig efter at gå efter de andre så hurtigt som muligt. Det kan jeg skam godt forstå, for man skal være beredt når angrebet bliver indledet. Jeg spørg så lige om vores opgave ansvarlige/føre har ur på, det vil jeg gå ud fra, han skal nok sige til, når vi skal til at løbe med stigen, selv i en grøft.
Det der fik os igennem det sumpede, klamme og ujævne terræn var nok vores vilje. Det der fik os til at handle, var sikkert nok modet, man skulle gerne kunne ville, for at handle.
Efter vi nåede frem til den aftalte destination, ventede vi på dét første skud. Vi ventede og ventede og ventede – BANG! Så var det bare om at slæbe sig hen over marken, ned på buffen og slæbe sig selv over marken, som sædvanligt forsvandt Simon midt i kampens vildeste hede. Jeg fortsatte med de andre.
Vi forsøgte at kravle over marken, men blev opdaget. Vi prøvede i stedet og kravle over hegnet samme sted, som tidligere på eftermiddagen.
Grunden til vi prøvede og komme fra marken, er pga. vores teori om at de ville flytte deres vagter op til de to andre fronter, hvor vores andre soldater kammerater lå.
Det gik heller ikke, der var så kun Mark, Rasmus og mig selv tilbage. Vi begyndte den mindre rejse gennem marken, over til samlingspunktet. Vi forsøgte men det lykkedes os ikke helt som vi ønskede.
Vi mødte en vagt og fik sludret lidt med ham inden vi skulle hentes og køres tilbage til Murehuset, det skal siges at vagten var tidligere værnepligtig, der kom bestemt en del gode soldater historier op lige for en kort stund J
Tilbage ved Murehuset:
Kl. er omkring 21:30 da vi ankommer tilbage til Murehuset, hvor chefen, DF og diverse personer kommer med smukke og dejlige indskydende kommentarer til øvelsen. DF har ret i, vi sludrer for meget på de ture frem og tilbage. Men det var da meget spændende at diskutere om andres holdninger i forhold til valget.
Jeg håber inderligt at alle har fået luftet deres meninger og holdninger i den periode, så vi ikke behøver at diskutere det yderligere.
Jeg meldte mig til og skrive denne her artikel på baggrund af at jeg skulle have et minde, om min tid sammen med jer og HJV. Et minde der ikke kun er bedre end værnepligten, men også hvordan jeg fik mig et rigt socialt liv udenfor mine tørre studier engang imellem. Jeg fik snakket med Marc H. om begrebet kultur, der gav mig en ny indsigt i mit spændende fag Interkulturel Kommunikation. Fantastisk var det og det kan KUN blive bedre. Glemte lige at nævne, vi omskolet i den nye feltration, tusinde tak Gitte.
Oprydningen:
Ja, så skulle det jo komme, oprydning… Behøver jeg at skrive mere? Jo! Alle hjalp til og vi fik det ordnet på ingen tid. Det var en god indsats, det er sjældent at sådan et kammeratskab er så godt og solidt.
Men husk!
Viljen til at ville – modet til at handle
Det er essensen i de fleste succeser i vore KMP.

Senest opdateret (Søndag, 16. oktober 2011 20:21)

 
Email

Meld dig ind i kompagniet

Af: ROF Dan Smidstrup

Skulle du havde lyst og energi til at indgå i en gruppe, skal du endelig kontakte kompagniet for at høre nærmer.

Jeg kan nævne Signalgruppen hvor der arbejdes med radiosignaler,koder og mm. Vi har også en Sanitetsgruppe som specialicer sig i førstehjælp. En forsyningsgruppe som varetager forsyningstjenesten, dvs. udbringer materiel til alle grupperne. Endelig har vi også en bevogtningsgruppe som er den gruppe med højeste aktivitetsniveau.

Alle grupperne skal beside militære færdigheder så du går ikke glip af noget ved at vælge en af grupperne. De forskellige grupper har bare deres specialer at udfører.

Sluttelig vil jeg oplyse at det er gratis at være medlem af hjemmeværnet og at alle uddannelsestilbudene også er gratis. Der er mange uddannelser som kan bruges civilt, f.eks. førstehjælp og ledelseskurser.

Håber at høre fra dig, så vi kan få en snak om dine muligheder.

Venlig hilsen Dan Smidstrup

Tlf. 40327602 eller på mail på Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Senest opdateret (Tirsdag, 21. december 2010 23:18)

 

Velkommen til HVK Odense Havn

Hjemmeværnskompagni Odense Havn, der hører til i den vestlige del af Odense Kommune, er et såkaldt "områdekompagni". Vi har vores base på Vibelundvej 55, 5200 Odense V.

Vi løser Hærhjemmeværnets kerneopgaver, som er Overvågning - Bevogtning - Støtte til Forsvaret - og det civile beredskab og samfund.

Vi afholder løbende uddannelse og øvelser for, at vedligeholde og udvikle vore kompetencer, for at kunne fremtræde som en troværdig samarbejdspartner.

 

Senest opdateret (Søndag, 31. Juli 2011 21:23)

Læs mere…

 
Nyeste artikler
Hvem er online
Vi har 2 gæster online
Den Fynske vejrudsigt

Designet af Søren Wiilsbøll.